Smertelindring

smertelindring

Når du skal føde, vil du måske have behov for smertelindring. Vi har skrevet følgende for at give dig et overblik over de forskellige smertelindringsmuligheder du måske vil blive tilbudt.

Hvilken smertelindringsform, du tilbydes af din jordemoder, vil afhænge af, hvor langt du er i fødslen, om du føder på hospitalet eller hjemme og af en vurdering af dit behov for smertelindring.
Mulighederne for smertelindring spænder fra de ikke medicinske smertelindringsmuligheder som fx et lindrende og afslappende bad til epiduralblokaden.

Smertelindring i graviditeten

Generelt skal brugen af smertestillende medicin begrænses i graviditeten. Derfor kan det være en god ide, hvis du har hovedpine, først og fremmest at få slappet af, drikke rigeligt med vand og eventuelt tage en lur, før du tager smertestillende medicin. Ved kraftig hovedpine, der ikke lader sig dæmpe af væske og hvile, kan du spise hovedpinepiller, hvor det aktive stof er paracetamol fx Panodil, Pamol eller Pinex. De skal tages efter anvisningen på pakken og ikke være et vedvarende langvarigt indtag.

Smertelindring under fødslenUnder fødslen er der mulighed for forskellige typer smertelindring. Afhængig af hvad man er til, hvilken type smerter, der er tale om, og selvfølgelig hvor ondt man har, kan smerter under fødslen lindres med bad, varme, massage, akupunktur, steriltvandspapler, lattergas og lokaleblokader.

Bad, varme og massage

Bad, varme og massage er de enkleste former for smertelindring, du kan anvende til lindring af fødselssmerter. Det varme vand synes mange er dejligt og er med til at hjælpe kroppen til at slappe af trods veer. Især i den latente fase af fødslen kan et bad være skønt. Massage af lænden kan være rart, når den er godt øm af veerne. Få din mand til at give dig massage – I kan eventuelt øve jer i ugerne op til din termin for at finde ud af, hvad der virker bedst for dig.

Akupunktur

Akupunktur tilbydes på mange fødesteder i Danmark, da mange jordemødre er uddannet inden for obstetrisk akupunktur og kan tilbyde en række forskellige behandlinger. Akupunktur er ufarligt for dit barn og kan tilbydes til alle fødende. Akupunktur er som regel ikke forbundet med ubehag eller bivirkninger og føles kun som et lille prik, når nålen går igennem huden. Under fødslen kan nålene tapes fast, fladt til huden, så du har fuldstændig bevægelsesfrihed trods nålene.

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler er en smertelindringsmetode, der virker smertelindrende på stærke lændesmerter eller smerter over skambenet. Steriltvandspapler er små mængder sterilt vand, der sprøjtes ind under huden, typisk lænden. Det er den jordemoder, der varetager din fødsel, der anlægger steriltvandspaplerne. De fleste kvinder synes, det gør ondt at få anlagt steriltvandspapler, og smerten sammenlignes ofte med den, man oplever ved bistik, derfor kælenavnet bistik. Der er ingen bivirkninger ved steriltvandspapler.

Lattergas

Lattergas er inhalationsanalgesi, hvilket betyder, at det er smertelindring, som indåndes gennem en maske. Fødende oplever, at deres smerter ikke forsvinder, men finder et mere tåleligt leje, når der anvendes lattergas. Man skal både trække vejret ind og ud i masken, hvilket giver et fokus på vejrtrækningen, som i sig selv kan være hensigtsmæssigt i forhold til at klare smerterne.

Epiduralblokade

Epiduralblokaden er en meget populær smertelindring på de danske fødesteder. Andelen af kvinder, der får en epiduralblokade, har igennem de seneste år været stigende. Hvor mange fødende, der får en epiduralblokade, er der dog ikke lavet en optælling af, men et sted omkring 20% er et godt bud. Epiduralblokaden er en rygmarvsbedøvelse, der bedøver fra navlen til lårene. Hensigten med epiduralblokade er, at den fødende skal være smertedækket uden at miste for megen mobilitet. Ofte virker epiduralblokaden dog så effektivt, at det bliver på bekostning af mobiliteten, og den fødende må blive i sengen, så længe epiduralen virker.

Epiduralblokaden anlægges af en anæstesilæge, der indfører et lille kateter i ryggen, hvori der kontinuerligt – over flere timer –  indsprøjtes en bedøvende væske.
Når man har fået en epiduralblokade, vil man opleve, at vesmerterne helt eller næsten forsvinder. Ulempen er til gengæld så, at veerne i nogle situationer går helt i sig selv ,og jordemoderen må opsætte et vestimulerende drop.
Ved anlæggelse af en epiduralblokade er der blandt andet risiko for blodtryksfald, problemer med vandladning, feber, kløe og hovedpine.  Nogle fødende kvinder får ligeledes nedsat fornemmelse af pressetrang, hvilket kan forelænge pressefasen.

Pudendusblokade

Pudendusblokaden er en lokalbedøvelse, der bedøver skeden og mellemkødet. Pudendusblokaden anvendes i sidste del af fødslen, når barnet skal presses ud for at mindske den smerte, der opstår på grund af udspilningen af skede og mellemkød.
Bedøvelsen lægges af jordemoderen med en lang nål og et indføringshylster. Der stikkes cirka fem centimeter oppe i skeden, og kun ½ cm ned i vævet, i begge sider. Når der er tid til det, vil der ofte forud for forløsning med sugekop blive lagt en pudendusblokade.

Smertelindring ved syning af bristninger forårsaget af fødslen

Hvis du i forbindelse med fødslen har fået bristninger, der skal syes, vil du blive tilbudt en form for bedøvelse, inden der syes. Afhængig af bristningens karakter kan jordemoderen vælge at påsmøre en lokalbedøvende gel eller lægge en bedøvelse, der indsprøjtes i det berørte væv.
Nogle af de kvinder, som har haft en epiduralblokade under fødslen, vil være så godt smertedækket, at det ikke er nødvendigt at bedøve yderligere, hvis det kun er lidt, der skal syes.

Smertelindring i barselsperioden

Efter fødslen kan du føle dig godt brugt. Du er måske blevet syet i underlivet, og langt de fleste kvinder oplever at føle sig hævede og ømme forneden. Det er også normalt at have efterveer, som er de smerter, man føler, når livmoderen efter fødslen skal trække sig sammen for igen at komme tilbage til normal størrelse. Det er helt i orden at tage smertestillende medicin de første dage efter fødslen.
Hvis det er for smerter i bunden, kan man tage 1 g paracetamol hver sjette time, og man kan med fordel anvende et isbind, hvis man føler sig hævet forneden.
For efterveer kan 1 g paracetamol og 200 mg ibumetin, fx Ipren, hver sjette time have en bedre effekt. Ibumetin har en muskelafslappende effekt og virker derfor godt mod efterveer. Desuden kan en varmepude på den ømme mave også virke lindrende.