Om os

Vi er to jordemødre, der sammen har skabt Moderliv.

Gitte Reck-Magnussen og Nanna Cathrine Olesen.

Vi mødte hinanden på Jordemoderuddannelsen i 2007, og hurtigt begyndte vi at drømme om en dag at åbne en fælles klinik for gravide.
Processen har været lang. Der gik år og eksamener blev bestået, før vi endelig i 2012 kunne søsætte projektet.

I første omgang kom Moderliv til verden som et online univers med jordemoderfaglig og evidensbaseret vidensdeling. Et digitalt opslagsværk, der blev til sideløbende med ansættelser på Rigshospitalet, Herlev Hospital og i en privat scanningsklinik.

Grundstenene til Moderliv, som klinik, var således lagt og i dag, 9 år senere, er vi klar til at tage imod gravide og barslende kvinder i vores klinik på Hauser Plads 32, 1. sal.

I Moderlivklinikken kan gravide og barslende kvinder vælge mellem jordemoderkonsultationer, scanninger, massage, yoga, fødselsforberedelse ammevejledning og meget mere.