FAQ

Hvor tidligt kan jeg blive scannet?

Vi scanner typisk fra graviditetsuge 7+0 og resten af graviditeten. Vi har dog forståelse for at man ikke altid er sikker på, hvor langt man er i graviditeten og derfor har vi også mulighed for at scanne gennem skeden (vaginalt), hvis det skulle vise sig, at du ikke er langt nok henne til at scanningen kan foretages gennem maven (abdominalt).

Dog foretages kønsscanninger ikke før du er 14+0 og 3D/4D scanninger anbefales ikke før uge 25+0.

Her på siden under hver scanningstype kan du se, hvilke uger vi anbefaler for de enkelte scanninger. Du er også altid velkommen til at ringe til os og blive rådgivet over telefonen.

Det er helt op til dig, om du venter med kønsscanningen til sidst i graviditeten eller måske måske vil tage chancen og booke en 3D scanning allerede omkring uge 20. Nedenfor kan du dog se, hvornår vi typisk anbefaler de forskellige scanningstyper.

GraviditetsugeScanning
6+0 – 42+0Babytjek
10+0 – 42+02D
14+0 – 42+0Kønsscanning
25+0 – 33+03D/4D lille
25+0 – 33+03D/4D stor
34+0 – 42+0Op/ned

Hvor mange gæster må jeg have med til scanningen?

Du må naturligvis altid gerne havde din partner med til alle scanninger. Børn er også velkomne, men husk på at det kan være svært at sidde stille alt for længe i et mørkt rum, mens scanningen foretages.

Bedsteforældre og venner er naturligvis også velkomne. Der kan sagtens være op til 6 pårørende i scanningsrummet.

Har min overvægt nogen betydning for scanningen?

Jo mere fedt, der skal scannes igennem, des mere uskarpt bliver billedet. Sådan er det oftest, men dermed ikke sagt, at man ikke kan få gode scanningsbilleder, hvis man er overvægtig. Det lykkedes nemlig alligevel ofte.

Alle Moderlivs scanningsjordemødre er erfarne og dygtige til få den bedst mulige billedkvalitet.

Er det en god ide, hvis jeg sørger for at tisse lige inden scanningen?

Det gør for os som udgangspunkt ingen forskel, om din blære er fyldt eller ej. Hvis vi kan se en fyldt blære giver problemer, så beder vi dig tisse.

Er der tilskud fra Sygeforsikringen Danmark til jeres behandlinger?

Ja, der er tilskud fra Sygeforsikringen Danmark til flere af Moderlivs ydelser.

Der ydes tilskud til:

  • 150 kroners tilskud til Fødselsforberedelse for par og Fødselsforberedelse for singler.
  • 300 kroners tilskud til 3D lille tvillinger, 3D stor og 3D stor tvillinger.

English? Taler scanningsjordemødrene engelsk?

Yes, we do!

Ja, alle ansatte hos Moderliv taler engelsk.

Hvad hvis I ikke kan se kønnet til en kønsscanning?

Vores kønsscanninger er med garanti for, at vi kan se kønnet. Derfor vil du altid blive tilbudt en gratis genscanning, hvis det ikke er muligt, at se kønnet første gang vi scanner.

Hvad er en Drop In scanning?

En Drop In scanning er simpelthen bare betegnelsen for en scanning du møder op til uden forudgående tidsbestilling. Dit ankomst tidspunkt bliver noteret og så kommer du ind, når det bliver din tur. Det er ikke alle scanninger, der kan købes som Drop In scanning. 3D/4D scanninger samt tvillingescanninger skal der altid bestilles tid til.

Vi har åbent for Drop In hver torsdag mellem 9 og 15.

Hvad gør I, hvis ikke alt er som det skal være?

Hvis vi mod forventning skulle få mistanke om at graviditeten ikke forløber som den skal, vil vi altid rådgive jer om videre forløb. Oftest med en anbefaling om at kontakte tilknyttet fødested. Ind imellem oplever vi, at måtte henvise direkte til yderligere undersøgelser på hospitalet.

Hvorfor skal du vælge Moderliv scanningsklinik?

Moderliv tilstræber at give sine kunder det bedste af begge verdener. Vi arbejder udfra et evidensbaseret vidensgrundlag og videregiver information på baggrund af sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorg. Vi ønsker, at I skal kunne lide at besøge os. Derfor har vi også prioriteret at skabe det i vores øjne lækreste og hyggeligste klinikmiljø.

Hos Moderliv har vi erfarent og professionelt personale. Naturligvis er det scanningsjordemødre, der varetager scanningerne, yogaholdene undervises af yogauddannede jordemødre og fødselsforberedelse, barselsforberedelse osv. undervises altid af autoriserede jordemødre med mange års klinisk erfaring indenfor specialet. Vi lægger stor vægt på, at alle jordemødre er fagligt opdateret og sideløbende har kontakt med fødesteder landet over.

Det betyder, at du altid vil få den allerbedste behandling hos Moderliv.

Det skal være nemt for vores kunder at være gravide. Derfor tilbyder vi alt fra scanninger, jordemoderkonsultationer, yogahold, massage, fødselsforberedelse og meget mere i klinikken.

Når først I har opdaget, hvor hyggeligt et miljø, der er hos os, så er det nemlig slet ikke sikkert, at I har lyst til at forsøge jer andre steder.

Prøv selv.

Om os