DIY energigivende grøn smoothie

De færreste kvinder har lyst til ret meget at spise op til og under en fødsel. Men da det er vigtigt at have energi til det hårde arbejde, som en fødsel kan være, er det en god idé at sørge for at få lidt at spise og drikke undervejs.

Prøv fx Louisa Lorangs grønne smoothie, der ikke kun smager fantastisk, men også er super sund og forfriskende. Opskriften er beregnet til 2 personer.

Opskrift

  • 2 kugler frossen spinat (svarende til 60 gram)
  • 3 skrællede kiwi
  • 1 grønt æble uden kernehus
  • 3 dl. friskpresset æblemost

Blend det hele sammen og drik smoothien med det samme.