DIY – djævlehuer og minisokker
Strikkeopskrift på søde djævlehuer og varme sokker til for tidligt fødte børn
Djævlehue
Størrelser: Lille til babyer der vejer 1000 g, stor til babyer der vejer 1500 g
Garn: Tynd kvalitet bomuldsgarn
Pinde: to en halv eller tre
Strikkefasthed: 30-32 masker på 10 cm
Slå 75 eller 87 masker op på pinde to en halv eller tre og strik fem pinde ret.
På sjette pind strikkes en ret, en udtagning (der tages en lænke op og strik den drejet ret). Strik 10 eller 12 ret, tre masker sammen (en løs af, to ret sammen og træk den løse maske over). Strik 10 eller 12 ret, en udtagning, en ret, en udtagning, 11 eller 13 ret, tre masker sammen, 11 eller 13 ret, en udtagning, en ret, en udtagning, 10 (12) ret, tre masker sammen, 10 (12) ret, en udtagning, en ret.
Syvende pind strikkes vrang.
Ottende pind strikkes som sjette pind.
Gentag disse indtaninger og udtagninger endnu seks gange. Derefter forsættes kun indtagningerne, indtil der er syv masker tilbage. Bryd garnet og strik maskerne sammen to og to, idet tråden trækkes igennem.
Sy sammen i nakken og sy hækledebånd eller silkebånd i hver side.
Sokker
Bomuldsgarn nummer otte eller 12, pind to en halv eller tre.
Slå 27 eller 29 masker op på pind to en halv eller tre.
Første pind: ret.
Anden pind: tag ud i begyndelsen og slutningen af pinden og på hver side af midtermasken til i alt 31 (33) masker.
Tredie pind: ret.
Fjerde pind: tag ud i begyndelsen og slutningen og på hver side af de tre midterste masker til i alt 35 (37) masker.
Femte pind: ret.
Sjette pind: tag ud i begyndelsen og slutningen og på hver side af de fem midterste masker til i alt 39 (41) masker.
Strik fire eller seks pinde ret lige op.
Strik 23 eller 24 masker, tag to masker sammen, vend, tag en maske løst af og strik syv masker. Tag to masker sammen og vend, fortsæt indtagningerne over de midterste masker indtil der er 27 eller 29 masker tilbage på pinden.
Skaftet: strik RIB over alle masker frem og tilbage 13 eller 15 pinde.
Luk løst af og sy sammen uden tykke kanter.
Træk en snor igennem cirka fire pinde oppe på skaftet.
Kilde: neonatalafdelingen RH