Amning A-Z

Allerede i graviditeten har du måske tænkt over, hvordan du gerne vil ernære dit barn. Måske har du talt med din jordemoder om, hvorvidt du ønsker at amme eller give modermælkserstatning på flaske. De fleste kvinder i Danmark ammer, og modermælk er også den mest optimale form for ernæring til dit nyfødte barn.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn udelukkende ernæres med modermælk i de første seks måneder, og derefter ammes delvist, indtil de er minimum 12 måneder gamle.
Amning nedsætter risikoen for infektionssygdomme og allergi samt kroniske sygdomme som fx diabetes.

Der er ligeledes fordele for dig, hvis du vælger at amme, idet forskere mener, at risikoen for brystkræft og type 2 diabetes nedsættes betydeligt.

Råmælk, overgangsmælk og blivende mælk

Allerede fra 16. gravidtetsuge gør kroppen sig klar til fødslen og til at producere råmælk, også kaldet colostrum. Mælken er rig på kulhydrater, protein og antistoffer. Desuden er mælken skånsom mod det nyfødte barns umodne fordøjelsessystem.

Råmælken afløses af en mere tynd overgangsmælk, som kommer inden den blivende modermælk.

Modermælk indeholder en sammensætning af næringsstoffer, som passer præcist til Jeres barn, og den produceres i de mængder og forhold, som barnet kræver. Desuden er sammensætningen af mælken tilpasset barnets sarte fordøjelsessystem, og mælken ændrer sig i takt med barnets behov og udvikling.

Kroppen er fra fødslen gearet til at producere mælk og fysiologisk indstillet på amning. Som kommende mor består din forberedelse i at opsøge viden om amning og snakke med din partner om Jeres forventninger. Lysten og tilliden til, at din krop producerer den mælk, der er behov for, er vigtig.

Hvis du i forvejen har erfaringer med at amme, er det en god idé at snakke forløbet igennem sammen og med din jordemoder. Hvad virkede, og hvad var en udfordring?

Det er, når du ammer, vigtigt, at du ved, at alt, hvad du indtager, kommer videre til barnet via modermælken. Du skal derfor være opmærksom på, hvad du spiser og drikker. Også medicin, koffein, alkohol og tobak passerer i nogen grad over i mælken.

Sutterefleks, stimulering og sutteteknik

Dit nyfødte barn er født med sutterefleks, og det vil allerede hurtigt efter fødslen begynde at søge dit bryst. Barnet forbinder ikke umiddelbart brystet med mad, da det i fostertilværelsen er vant til ernæring via navlesnoren. Der er derfor i første omgang udelukkende tale om et kraftigt instinkt.

Det er vigtigt at forsøge amning allerede på fødestuen, da barnet herved får den første smag på de “gyldne dråber”, som man kan sige, råmælken er. Råmælken vækker barnets interesse for brystet og er vejviser i forhold til hvor maden “serveres”. Hvis dit barn ikke vil sutte umiddelbart efter fødslen, er det ikke nødvendigvis et problem. Sørg for at ligge så meget hud mod hud med dit barn som muligt og tilbyd barnet brystet, når det viser tegn på at ville sutte.

Det er vigtigt, at barnet sutter rigtigt på brystet. Ikke kun for at undgå smerte og sår, men også for at sikre en korrekt stimulering af brystet. Stimulering af brystet er en forudsætning for at mælkeproduktionen går i gang. Jo mere barnet lægges til brystet, jo mere mælk produceres, efter et udbud -og efterspørgselsprincip.

Dit barn viser, hvornår det er klar til at sutte ved at søge efter brystet, åbne munden, slikke med tungen og putte fingre i munden. Søge- og sutterefleksen er medfødt og stimuleres ved at lægge barnet hud mod hud på brystet. Barnet vil herefter åbne munden, søge og gribe om brystvorten og det brune område.

Det er vigtigt, at barnet ligger med sin mave mod din og med næsetippen ud for din vorte. Barnets hoved skal være let bagoverbøjet – som når vi lægger nakken tilbage for at drikke af et glas. Hermed kommer barnets næse også fri af dit bryst. Støt barnets krop og træk barnet let ind til dig. Barnets læber skal svøbe om brystvorten, og læberne være krænget ud som på en trompet.

Barnet bruger tungen under vorten til at malke brystet med og holder små kunstpauser i sutteriet. De små pauser er en normal del af en amning og er der, hvor barnet, når mælken først løber, vil synke. I forbindelse med disse pauser skal du lade barnet være og selv vælge, hvornår det igen går i gang med at sutte. Hvis barnet går helt i stå, kan man gnide let i barnets håndflade eller nulre tæerne.

Ammestilling

Det er en fordel at veksle mellem ammestillinger, fordi barnet bedst tømmer brystet der, hvor dets hage er. Det vil sige, at man ved at skifte ammestilling kan få en bedre tømning af brystet i områder, hvor der til tider kan samle sig mælkeknuder. Desuden er det en fordel at kende til liggende amning i forbindelse med aflastning/hvile og natamning.

Nedløbsrefleks

At sutte mælk ud af brystet kræver både en god sutteteknik og en aktiv nedløbsrefleks. Når barnet begynder at sutte, aktiveres to hormoner hos moderen: prolaktin, som er mælkedannende, og oxytocin, som får mælkekirtlerne til at trække sig sammen og mælken til at løbe ud i mælkegangene. Nedløbsrefleksen mærkes sjældent de første dage af en amning, men herefter vil det mærkes som en prikkende, stikkende fornemmelse i brystet et par minutter efter, at barnet er begyndt at sutte. Hvis du er stresset, anspændt eller nervøs, kan det forsinke refleksen.

Brystspænding

Du vil opleve at blive brystspændt i forbindelse med, at overgangsmælken løber til. Det er meget forskelligt, hvornår dette sker, men oftest omkring andet til fjerde døgn efter fødslen. Jo mere barnet sutter, jo hurtigere kommer overgangsmælken og den blivende modne modermælk, der afløser råmælken og overgangsmælken. Mange kvinder får i disse overgangsperioder spændte og tunge bryster, som barnet pludselig kan have meget svært ved at få fat om. Det kan hjælpe at malke lidt ud med hånden, inden du lægger barnet til, eller forberede dig inden amningen med massage og varme på brystet.

Det er ikke unormalt at have let feber og utilpashed i døgnet, hvor brystspændingen topper. Læg barnet til ofte for at lette spændingen og tag eventuelt et varmt brusebad. Det kan også hjælpe at sørge for at holde brysterne varme mellem måltiderne. Pak dig godt ind.

Ømme vorter

Som tommelfingerregel skal det ikke gøre ondt at amme. Men lad os skynde os at slå fast, at opstarten (etableringen) – især den første uges tid – godt kan mærkes og til tider være forbundet med smerte. Sår forbygges ved en god sutteteknik, lufttørring efter amning og kogtvandsklude. Også anvendelse af forskellige ammestillinger kan være med til at afhjælpe problemet med ømme brystvorter.

Kostråd under amning

Når du ammer, skal du spise og drikke efter din egen naturlige sult og tørst. Du må spise det samme, som da du var gravid – sundt og varieret – og det anbefales, at du udviser mådehold i forhold til indtagelse af alkohol.

Det tager omkring fire uger at etablere en amning. Denne periode kan være præget af søvnmangel, ømhed og frustration. Det er vigtigt at huske, at disse uger er meget anderledes end tiden bagefter. Vi kender alle de mødre, som jonglerer et ammende barn, mobiltelefonen og en stor café latte på en og samme tid. Den tid kommer også til dig. Men det tager tid at lære det samarbejde mellem dig og dit barn, som er grundlaget for en vellykket amning – og en rolig og uforstyrret opstart er alt afgørende for succes.

Udfordringer ved amning

Hvis du har gennemgået en brystreducerende eller brystforstørrende operation kan det give udfordringer i forbindelse med amningen. Hvordan det kommer til at gå afhænger af, hvor omfattende din operation var. Tal med din jordemoder og undersøg, om der er mulighed for at blive henvist til en ammekonsultation på dit fødested inden fødslen. Du kan også booke tid til ammevejledning hos en af Moderlivs erfarne jordemødre.

Fødselskomplikationer som stort blodtab, epiduralblokade og kejsersnit kan også give udfordringer ved amningen og forsinke af mælkedannelsen. Enten på grund af direkte påvirkning af mælkedannelsen, eller fordi disse kvinder typisk er mere fysisk og psykisk udmattede efter fødslen.