Kogtvandsklude

Kogtvandsklude er et gammelt og godt husråd mod både sårede brystvorter og røde babynumser. De våde, afkølede, kogte klude lægges på brystvorten/den røde numse. Skift kluden ud med en ny, når den er ved at være tør.

Lav kogtvandsklude selv

Kogtvandskludene er nemme at lave selv. Klip en stofble op i små firkanter og kog dem i en gryde med vand i 10 minutter. Opbevar herefter kludene i en lufttæt beholder med det kogte vand. Hvis man bruger en ren pincet eller lignende, hver gang man tager en klud fra beholderen, kan kludene holde i en fem dages tid.

Opdateret den 8. april 2015