Skoldkopper
Skoldkopper er en meget smitsom sygdom, der især rammer børn. Den giver anledning til et ofte kløende hududslæt med blærer. Sygdommen skyldes en virus, kaldet varicella zoster-virus.
Smitten sker fra person til person, dels i form af direkte kontakt med de bristede skoldkoppeblærer og dels i form af luftbårne dråber. En person smitter fra cirka tre dage før udslettet bryder ud, til der er dannet sår på alle blærerne. Der går mellem 10 og 20 dage, fra man er smittet med skoldkopper, til sygdommen bryder ud. Sygdommen varer ca. en uges tid.
Symptomer
- Kløende udslæt i form af røde pletter, som udvikler sig til små blærer. De starter som regel på kroppen og i ansigtet og spreder sig derefter til resten af kroppen. Udslettet kan også sprede sig til slimhinder, især i munden og på kønsorganerne.
- Efter en til to dage dannes der skorpe på blærerne.
- Eventuelt feber og sløvhed.
- Børn er ofte kun let medtaget, mens voksne sædvanligvis er mere syge.
Diagnosen stilles af lægen udfra sygdomstegn. Behandlingen er hovedsagelig lindring af symptomer. Hvis man én gang har haft skoldkopper, er man blevet livsvarigt immun over for sygdommen.
Gode råd ved skoldkopper
- Undgå at kradse i blærerne på grund af risiko for betændelse og ardannelse.
- Klip neglene helt korte eller brug handsker.
- Der findes flere former for kløestillende midler, spørg på apoteket.
- Kolde omslag kan tage noget af kløen.
Gravide, som ikke har haft skoldkopper, er i særlig risiko. Næsten alle voksne danske kvinder har haft skoldkopper som barn. Sygdommen er derfor meget usædvanlig hos gravide, der er vokset op i Danmark.
Hvis du som gravid får skoldkopper inden for første halvdel af svangerskabet, er der en lille risiko for fosterskader. Skaderne vil oftest kunne ses ved ultralydsscanning. Hvis du får skoldkopper efter 20. svangerskabsuge, opstår der ikke fosterskader. Derimod kan barnet fødes med sygdommen.
Opdateret den 24. januar 2018