Præeklampsi
Præeklampsi – Svanskabsforgiftning, der også kaldes for præeklampsi, rammer et sted mellem 5% og 10% af alle gravide, dog primært førstegangsfødende. Det er en alvorlig tilstand – en multiorgan sygdom – der kan være livstruende for både den gravide og hendes barn. Alle gravide screenes løbende for svangerskabsforgiftning i forbindelse med lægebesøg og jordemoderkonsultationer i form af blodtrykskontrol og urinprøve.
Udover de førstegangsfødende, er gravide med sukkersyge, overvægt, mere end et barn i maven og tidligere graviditeter med svangerskabsforgiftning i øget risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning.
Symptomer på præeklampsi
En begyndende svangerskabsforgiftning kan give et eller flere af disse symptomer:
Højt blodtryk, hovedpine, ødemer (vand i kroppen), flimren for øjnene, smerter i øverste del af maven og protein i urinen.
Behandling for let præeklampsi
Den primære behandling for en begyndende svangerskabsforgiftning er ro og hvile. En sygemelding fra arbejdet og en anbefaling om at lave så lidt som muligt og gerne ligge på sofaen eller i sengen store dele af dagen. Der vil blive holdt ekstra godt øje med den gravide og hendes barn med blodprøver, urinprøver og med gentagne CTG registreringer.
Behandling for svær præeklampsi
Ved svær svangerskabsforgiftning vil behandlingen foregå på hospitalets svangergang. Den gravide vil være sengeliggende – og kun forlade sengen for at foretage toiletbesøg og et dagligt bad. Der vil ofte være behov for medicinsk behandling til sænkelse af blodtrykket, og der vil blive taget hyppige blodprøver.
Det kan, hvis sygdommen eskalerer, blive nødvendigt at igangsætte fødslen før tid. Hvis situationen tillader det, vil man naturligvis vente længst muligt, så barnet får de bedste overlevelseschancer uden for maven, men det vil altid være moderens helbred, der prioriteres højest.
Tilstanden kan også i sjældne tilfælde debuterer efter fødslen. Svangerskabsforgiftning helbredes ved at afslutte graviditeten.
Opdateret den 22. februar 2018