Morfin
Smertestillende
Morfin er et smertestillende præparat, der kan anvendes både før og efter fødslen ved stærke smerter. Det kan anvendes til de fødende, som er meget smertepåvirkede, men hvor det vurderes, at der er lang tid, til at barnet fødes.
Påvirkning af baby
Hvis barnet alligevel fødes inden for få timer efter, at moderen har fået morfin, vil der være risiko for at barnet er blevet påvirket af medicinen, og man kan være nødt til at behandle barnet med et antidot (modgift) med det samme.
Morfin efter fødslen
Efter fødslen kan den stærkt smertestillende medicin anvendes til kvinder med stærke smerter. Fx vil de kvinder, der har fået kejsersnit, ofte have behov for stærk smertelindring en til to dage efter operationen.
Opdateret den 9. april 2015