Fontaneller

Fontaneller er de to bløde punkter på nyfødte og små børns hoveder. Den forreste fontanelle sidder få cm fra hårgrænsen og er firkantet. Den er forholdsvis stor og nem at føle. Den bagerste fontanelle kan derimod være meget svær at fornemme. Den er trekantet og en del mindre end den forreste fontanelle.

Hvad er fontaneller?

Fontaneller er “huller” mellem kraniepladerne, og der er således “et hul” mellem knoglerne på disse steder på hovedet. Fontanellerne er dækkket af en sej membran. Fontanellerne skal give barnets hoved mulighed for nemmere at komme igennem fødselskanalen, da de ikke-sammenvoksede kranieplader kan overlappe en smule under fødslen. Senere giver det hovedet mulighed for at vokse. Det er derfor vigtigt, at fontanellerne ikke vokser for hurtigt sammen efter fødslen. Det holder blandt andet sundhedsplejersken øje med.

Fontanellerne under fødslen

Under fødslen bruger jordemoderen fontanellerne som en slags pejlemærke til at vurdere, hvordan barnet roterer ned igennem bækkenet. Når jordemoderen mærker på dig undvendigt, kan hun med fingrene lokalisere fontanellerne og dermed forestille sig hovedets placering. Fx om barnet ligger regelmæssigt med hovedet eller som en stjernekigger.

Relevant læsning på hjemmesiden:

Stjernekigger

Opdateret den 8. april 2015