Moderkageløsning

Hvis moderkagen begynder at løsne sig fra livmoderen før tid, er der tale om det, man kalder for moderkageløsning eller placenta abruptio.
Det vil bløde fra moderkagen. Hvis det kun er midten af moderkagen, der løsner sig, vil blodet samles mellem moderkage og livmoder. Det vil altså ikke løbe ud gennem vagina. Løsning kan så resultere i, at du bliver dårlig på grund af blodtabet. Det kan også betyde at barnet sandsynligvis ikke får de næringsstoffer, som det har behov for på grund af den dårligt fungerende moderkage.

Symptomer på moderkageløsning

Smerter og blødning kan være et tegn på netop placenta abruptio. Gravide bør altid kontakte læge eller jordemoder, hvis de oplever stærke smerter eller uforklarlig blødning.

Behandling

Afhængig af hvor langt henne i graviditeten du er, og hvordan en eventuelt moderkageløsning vurderes, vil du enten blive indlagt til nøje observation, eller fødslen vil blive sat i gang. Hvis det vurderes, at du eller dit barns liv er i fare, vil man foretage kejsersnit med det samme.
Moderkageløsning er en meget alvorlig situation, hvor op mod 30% af børnene dør.

Opdateret den 9. april 2015