Humørsvingninger

Humørsvingninger i graviditeten er ikke unormalt. Under graviditeten og i efterfødselsperioden raser hormonerne rundt i kroppen. Det medvirker til, at humøret og sindsstemningen svinger op og ned. Du kan til tider have en følelse af, at du ikke selv er herre over dine egne følelser.
Giv dig selv lov til at være ustabil og til tider lettere tosset. Du kan ikke forhindre de fysiologiske forandringer i din gravide krop, så træk på smilebåndet eller tag dig en god tudetur i hovedpuden. Det vigtigste er, at dine omgivelser giver dig støtte og omsorg, og at du kan mærke, at opturene opvejer nedturene.

Tal med din jordemoder om humørsvingningerne

Tag dig en snak med din jordemoder, hvis dit humør i al almindelighed bekymre dig.Det er som regel lettere for en udenforstående person at vurdere, om det er helt normalt, eller om du eventuelt skal have lidt hjælp.

Læs mere om graviditen i Moderliv Leksikon.

Opdateret den 28. januar 2018