D-vitamin
D-vitamin anbefales som tilskud til gravide og børn de første to år.
Mange har et lavt D-vitaminniveau især i vinterperioden. Vitaminet fremmer optagelsen af calcium og dermed knogleopbygningen. Det er derfor vigtigt for både dig og barnet, at du får et ekstra tilskud i graviditeten.
D-vitamin til gravide
Vitamintilskudet anbefales derfor til alle gravide. Gravide skal tage 10 mikrogram gennem hele graviditeten.
Også børn anbefales tilskud fra de er 14 dage gamle til de bliver to år. Børnene skal ligeledes have et dagligt tilskud af D-vitaminer for at styrke knogleopbygningen og forebygge infektion. Til børn anbefales D-vitaminer i flydende form.
Opdateret den 22. februar 2018