Barselsorlov

Barselsorlov i Danmark sikrer kvinder ret til fire ugers orlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres samlede forældreorlov, at I har ret til dagpenge.
Der er mulighed for at holde orloven fleksibelt. I kan fx fordele en stor del af orloven imellem jer, som I selv synes, at det passer. Orloven kan desuden forlænges, eller dele af den kan gemmes til senere i barnets liv.

Barselsorlov og økonomi

De økonomiske forhold under barselsorloven afhænger af ens jobsituation. De fleste har ret til barselsdagpenge i orlovsperioden, og nogle lønmodtagere har endda ret til løn under en del af orloven.
Det er en god idé at kontakte kommunen, hvis I er i tvivl eller har spørgsmål om barselsreglerne.

Opdateret den 22. februar 2018