Symfysen / skambenet

Symfysen – bækkenløsning

Symfysen kaldes i daglig tale for skambenet og er det forreste led i bækkenet. Symfyseleddet er en ledforbindelse, der holdes sammen af ledbåndsfibre omkring en blød kerne. Mange gravide oplever at få smerter ved symfysen i løbet af graviditeten. Det skyldes hormonet relaxin, der gør bækkenet bevægeligt med mulighed for at give efter under graviditet og fødslen.
Det kaldes en fysiologisk bækkenløsning og er nødvendigt for at give plads til barnet og dets rotation gennem bækkenet ved fødslen. Faktisk udvider bækkenet sig op til 33% under en fødsel.

Opdateret den 9. april 2015