Mælkeknuder

Mælkeknuder kan opstå når du ammer. Du kan, efter du har født og er begyndt at amme, opleve, at dit bryst føles ømt, knudret og hårdt. Det kan skyldes, at du har fået nogle knuder i brystet. Knuderne er mælk, der er ophobet i mælkekirtlerne og ikke kommer ud.

Mælkeknuder Tøm brystet

Hvis du oplever at have fået knuder, er det vigtigt at få tømt brystet – og dermed mælkekirtlerne – for mælk. Det kan du gøre, ved at lade dit barn sutte godt og længe ved brystet, ved håndudmalkning eller ved brug af en malkemaskine. Massage og varme kan ligeledes hjælpe. Hvis ikke du får dem væk, er du i risiko for at få brystbetændelse. Hvis du får brystbetændelse, vil du få feber og føle dig syg i kroppen. Der kan også opstå røde plamager på brystet og det kan føles varmt.

Læs mere under brystbetændelse.

Opdateret den 9. april 2015