Fødselsforberedelse Brush up
Genopfriskning for dig, der har født før.
Du skal vælge dette 4 timers kursus, hvis du har behov for at få genopfrisket de vigtigste pointer fra et fødselsforløb og sammenholde det med dine erfaringer fra sidste fødsel.
Måske har du tanker og overvejelser denne gang, som du ikke havde første gang. Måske har du født ved kejsersnit sidst og har behov for at vide, hvilken betydning det kan have for din kommende fødsel. Der kan være mange forskellige årsager.
På kurset genopfrisker vi din viden, inddrager dine erfaringer og gennemgår emner, som ofte er i spil, når man har født før.
Indhold i kurset:
- Fødslen: Hvordan reagerer kroppen, når man skal føde for anden gang? Hvorfor går det ofte hurtigere?
- Workshop: Vejrtrækningsøvelser, bevægelse, fødestillinger og afspænding
- Ønsker til denne fødsel og inspiration til fødeplan
- Tidligere kejsersnit
- Bekymringer og gentagelsesrisiko
- Tidligt hjem efter fødsel på en god måde
- Gode råd til barselstiden med søskende
Vi sørger for forfriskninger som f.eks. kaffe, te og frugt. Det er en god idé at tage behageligt tøj på til den praktiske del af kurset.
Betingelser:
- Når du har tilmeldt dig et forløb, har du 14 dages fortrydelsesret. Det betyder, at vi inden for de første 14 dage efter købet refunderer det betalte beløb minus transaktiongebyr, hvis du ønsker dette.
- Hvis du fortryder dit køb mere end 14 dage efter købet, kan vi tilbyde et tilgodehavende til brug på ydelser i klinikken.
- Tilbagebetaling og oprettelse af tilgodehavender sker kun, hvis ønsket meddeles klinikken skriftligt minimum 14 dage inden forløbets start.
- Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til medlemmer.
Pris pr. deltager.
Pris: 1000 kr.
Har du spørgsmål
Så skriv til os på kontakt@moderliv.dk eller ring på telefon: 88 63 88 38