En tidlig graviditetsscanning kan give dig den ro i sindet, du behøver, når de første uger af graviditeten kan føles som en følelsesmæssig rutsjebanetur.
Scanningen udføres typisk fra 5-8 uge af graviditeten og giver dig et klart billede af, om alt udvikler sig, som det skal. Her kan vi blandt andet bekræfte:
- Om graviditeten er i livmoderen.
- Om graviditeten er på vej i den rigtige retning.
- Om der er hjerteaktivitet – et tegn på, at fosteret er i live. (Tidligst fra graviditetsuge 6+0)
- Beregne terminsdato
Vores professionelle team anvender moderne ultralydsteknologi, som giver en præcis og sikker vurdering af din graviditet.
Scanning foregår ofte vaginalt. En vaginal scanning giver os mulighed for at se graviditeten tydeligere og med større præcision end en abdominal scanning, især i de første 5-7 uger af graviditeten.
En tidlig graviditetsscanning er ikke kun en ultralydsscanning, det er også en chance for at få svar på de spørgsmål, der fylder i din graviditet. Vi tilbyder tryghed, nærvær og ekspertise, så du kan føle dig i gode hænder gennem hele forløbet.