Vitaminer og kosttilskud

Når du er gravid anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du sørger for at spise vitaminer for at sikre dig og dit kommende barn bedst muligt.

Moderliv anbefaler…

Sundhedsstyrelsens anbefalinger af vitaminer og kosttilskud for gravide

 

Multivitamin

Det anbefales, at du sørger for at spise en multivitaminpille dagligt tilegnet gravide for at sikre, at både du og dit barn er dækket godt ind.

Det er desuden også fornuftigt at sikre sig at pillen indeholder B-vitamin og magnesium, da det kan reducere den følelse af træthed som mange gravide vil opleve i løbet af graviditeten.

Med det rette tilskud gør du dit til at bevare overskud og energi graviditeten igennem.

 

Folsyre

Du anbefales at spise 400 mikrogram folsyre dagligt fra det øjeblik hvor graviditeten planlægges.

Folsyre er et B-vitamin, og ved indtagelse i starten af graviditeten er du med til at nedsætte risikoen for, at dit barn bliver født med en neuralrørsdeffekt (rygmarvsbrok).

 

D-vitamin og jod

Sørg for at spise 10 mikrogram D-vitamin dagligt.

D-vitamin gør det nemmere for din krop at optage den kalk, som dit barn skal bruge for at få sunde tænder og knogler.

Hvis du lider af D-vitamin mangel, vil dit barn også blive født med D-vitamin mangel.

Jodtilskud anbefales også da de bidrager positivt til fosterets vækst.

 

Jern

Fra 10. uge i din graviditet anbefales du at spise jern dagligt. Jern er med til danne røde blodlegemer, hvilket er vigtigt, da du i forbindelse med fødslen vil miste en mindre eller større mængde blod. Jernkoncentrationen i blodet er ligeledes vigtig for transporten af ilt i dine blodbaner.

 

Kalk

Hvis ikke du drikker en halv liter mælk eller indtager svarende til en halv liter af et andet mejeriprodukt dagligt, anbefales du at spise kalktabletter.