Tegn på fødsel

Du nærmer dig din terminsdato og er nysgerrig på hvornår fødslen går i gang. Disse ting kan være tegn på fødsel.

Kender du tegnene på fødsel? Hvis du nærmer dig termin og gerne vil være forberedt på, hvad din krop fortæller dig så læs med her. Der er nemlig flere tegn på fødsel, som du kan holde øje med. Tegnene er blandt andet plukkeveer, slimprop, tegnblødning, diarré, vandafgang og veer. Hvis du har helt styr på tegnene, men mest af alt er utålmodig og gerne bare vil være klogere på, hvad du selv kan gøre for at skubbe fødslen i gang, så er der også gode råd at hente til det længere nede på siden.

Plukkeveer

Plukkeveer er sammentrækninger af kvindens største muskel, livmoderen. Mange gravide oplever at få plukkeveer i den sidste del af graviditeten, hvilket er helt normalt. Det er livmoderens måde at øve sig på inden de rigtige veer. Det er ikke alle gravide, som mærker plukkeveerne i graviditeten, men omkring fødselstidspunktet er livmodermusklen så stor, at sammentrækningerne bliver tydeligere.

Du kan kende plukkeveer på, at maven føles kortvarigt hård og spændt. Måske må du stoppe op og holde en lille pause, indtil musklen slapper af igen. Plukkeveer er ikke fødselsveer, men kan sidst i graviditeten intensiveres og blive smertefulde. Du kan føle det som en menstruationsagtig murren i underlivet eller i lænden.

Har du episoder med kraftige plukkeveer omkring terminsdatoen, kan det være et tegn på, at fødslen er nært forestående. Det bedste du kan gøre, er at finde hvile og ro. Du kan ikke selv booste plukkeveerne, måske går du i fødsel af dem – måske var det bare en generalprøve.

Slimprop

I slutningen af graviditeten modnes livmoderhalsen og livmodermunden gradvist, og de bliver mere bløde og eftergivelige. Det bevirker, at et slimet og sejt sekret løsnes fra livmodermunden og glider ud af skeden. Det kaldes for slimproppen. Slimproppen forhindrer bakterier i at trænge ind i livmoderen. Slimet kan være tyndt og vandigt som udflåd eller en sej, hvidlig eller gullig masse. Den kan også være blandet med lidt tegnblødning, hvilket er helt normalt.

Når slimproppen løsnes og glider ud, er det et tegn på fødsel. Din krop er ved at forberede sig på fødslen, men man kan ikke sige noget om, hvornår det sker – der kan stadig gå flere uger. Det kan også sagtens være, at din fødsel går i gang, uden at du oplever at slimproppen kommer ud og det er også helt normalt.

Tegnblødning – Et tegn på fødsel?

Nogle kvinder pletbløder, når fødslen nærmer sig. Det er helt normalt og kaldes tegnblødning. Tegnblødning er friskblødning, ofte blandet med slim, der viser sig som små pletter i trusserne – cirka på størrelse med en femkrone. Blødningen kommer fra små blodkar i livmoderhalsen, som er begyndt at afkortes og åbne sig.

Hvis du bløder mere end beskrevet, måske svarende til en menstruation, og har smerter hele tiden, skal du kontakte fødegangen for at få en vurdering af, om din blødning er i overkanten og du vil blive inviteret ind på fødegangen til et tjek. Selvom du har tegnblødning, kan man ikke sige, hvor lang tid der går, inden fødslen går i gang.

Diarré

Nogle kvinder oplever at have tynd mave eller ligefrem diarré i dagene op til fødslen. Det kan betragtes som kroppens eget lavement, som tømmer tarmene ud og sørger for, at der ikke står noget i vejen for barnets rotation gennem bækkenet. Det er hverken farligt for dig eller dit barn. Du kan eventuelt kompensere for væsketabet ved at drikke rigeligt i de dage, diarréen står på.

Bækkenet

For førstegangsfødende vil barnets hoved indstille sig i bækkenindgangen cirka tre uger før termin, og for flergangsfødende måske først når fødslen er i gang. Når barnets hoved har indstillet sig, sidder det kilet ned i din bækkenindgang, og barnet er klar til fødslen.

Din omgangskreds vil måske bemærke, at din mave “synker” mere ned, og nogle gravide oplever at få lidt mere plads til vejrtrækningen, fordi barnet ikke mere fylder så meget i toppen af livmoderen. Det kan i stedet give lidt ekstra bækkenbelastning og ømhed over skambenet.

Bækkenet giver sig op til 33% under en fødsel, og eftergiveligheden er en forudsætning for et vellykket fødselsarbejde. En god balance mellem bevægelse og hvile kan lindre eventuelle gener.

Vandafgang – Et tegn på fødsel

Vandafgang er et af de sikre tegn på fødsel. Fostervandet kan afgå i en stor skylle eller sive i mindre mængder, men selvom du har vandafgang, fortsætter gendannelsen af fostervand. Man kan ofte være i tvivl om, om det er reel vandafgang, eller om der er tale om vandigt udflåd eller urin. Fostervand har en særlig karakteristisk lugt, og der kan være en smule blod i vandet og lidt udflåd.

Kun cirka 8-10% af alle fødsler begynder med vandafgang. Hvis du tror, du har vandafgang, skal du kontakte dit fødested. Jordemoderen, som du taler med, når du ringer, vil blandt andet spørge til vandets mængde, farve, din graviditet og om du har mærket barnet bevæge sig.

Er det uklart om du har vandafgang, kan du tage et gammeldags bind på eller lægge en foldet stofble i trusserne og bevæge dig en times tid. Hvis bindet er tørt, var det nok falsk alarm, men hvis det tilgengæld er vådt og tungt, er der stor sandsynlighed for, at det er fostervand.

Procedurer

Proceduren for vandafgang kan variere fra fødested til fødested. Nogle steder inviteres du straks ind til tjek – andre steder har de en mere afventende procedure. Hvis fostervandet er grønt, er det tegn på at barnet har skidt i fostervandet og muligvis kan være stresset. I sådanne tilfælde skal I komme ind på fødegangen umiddelbart efter vandafgang. Hvis du får feber, hvilket kan være tegn på infektion, skal I også tage afsted til fødegangen med det samme.

Når der er hul på fosterhinderne, er der også “åbent” ind til barnet, som dermed er i øget risiko for infektion. Der er derfor en grænse for, hvor lang tid, der må gå fra vandafgang til fødslen af barnet – en grænse som kan variere fra hospital til hospital. Hvis du er tæt på termin og får vandafgang, vil du, hvis ikke du får veer selv, få tilbudt vestimulerende medicin på fødegangen. Spørg din jordemoder om proceduren på dit fødested.

Veer – Et tegn på fødsel

Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan veerne starter. En typisk opstart af veer er, at veerne starter med at være uregelmæssige og ikke specielt smertefulde, for efter nogle timer at blive længere, komme hyppigere og blive mere smertefulde.

Veer kan føles som kraftige menstruationssmerter og kan mærkes fortil, i lænden og ned i øverste del af lårene og balderne. Mange oplever også stikkende jag i skeden.

Veer er sammentrækninger af livmodermusklen, som omslutter barnet. Når livmoderen trækker sig sammen, trækker livmoderhalsen sig op, og livmodermunden åbner sig.

Starter din fødsel med veer, vil de sandsynligvis være svage og uregelmæssige i begyndelsen. Disse veer er med til at modne livmodermunden og livmoderhalsen.

Herefter bliver veerne mere intense og regelmæssige, hvilket afkorter livmoderhalsen og åbner livmodermunden.

Presseveer

Til sidst i fødslen kommer presseveerne, der hjælper dig med at presse barnet ud. Når fødslen er overstået, skal din livmoder trække sig sammen til sin almindelige størrelse. Derfor vil du få efterveer. Efterveer er også med til at sikre, at du ikke bløder for meget. Ikke alle førstegangsfødende oplever efterveerne, hvorimod flergangsfødende kan oplever smertefulde efterveer som leder tankerne tilbage til fødselsforløbet. Efterveerne er typiske i de første par dage efter fødslen og aftager gradvist herefter.

For førstegangsfødende kan veerne være længe om at komme rigtigt i gang, og de kan tage tilløb over et par dage. For flergangsfødende er den indledende fase med veer oftest kortere, og veerne tager hurtigere til.

Hvordan føles veerne?

Veer kan beskrives som en bølge, der skyller ind over dig og langsomt trækker sig tilbage. Det er altså ikke en konstant smerte, men en smerte, som intensiveres, og herefter har du en pause. Du har pause mellem veerne gennem hele fødselsforløbet, og i pausen har du ikke vesmerter. Efterhånden som veerne bliver stærkere, vil det være nødvendigt for dig at koncentrere dig og stoppe op, når du har en ve. Når veerne er mest effektive, kan du ikke samtale eller abstrahere fra veen.

Veer kan komme som perler på en snor, hvilket vil sige, at de har samme varighed og samme interval imellem. De kan også være uregelmæssige, koblede eller meget hyppige (vestorm). Vestrom betyder, at pauserne mellem veerne er korte og ses oftest i forbindelse med stimulering af veerne.

Det er meget vigtigt at spænde af og slappe af, også når veerne er der. Forstil dig, at du slår lilletåen ind i et bordben. Det har du sikkert prøvet og kender følelsen af en skarp smerte, som får dig til at trække skuldrene op om ørene, stå på tåspidserne og spænde i hele kroppen. Når du får en ve, skal du gøre det præcis modsatte. Du skal ned og have jordforbindelse, afspænde i kroppen og gøre din vejtrækning og krop tung. Hvis du forbliver afspændt i kroppen, føles veerne mindre smertefulde, din krop arbejder bedre, og fødslen skrider bedre frem.

Effektive veer

Er du angst og anspændt, udskiller kroppen adrenalin, som påvirker vearbejdet ved at hæmme hormonet oxytocin, som ellers får livmoderen til at lave effektive veer. Det er en af forklaringerne på, at stress og anspændthed kan få fødslen til at vare længere.

Når du mærker veerne tage til, kan det være en god idé at finde en god stilling, som du kan indtage, når veerne skyller ind over dig. Måske skal du være i bevægelse, måske har du det bedst med at stå foroverbøjet eller ligge ned. Du kan med fordel afprøve de forskellige stillinger i takt med, at veerne tager til. Det er også vigtigt at finde en god hvilestilling i vepausen.

Når du mærker, at veen er på vej, fokuserer du indad og på din vejtrækning. Træk vejret roligt og langsomt ind gennem næsen og pust langsomt ud gennem munden eller næsen, mens du giver slip i kroppen og spænder af. Sæt gerne lyd på vejtrækningen med et dybt suk. Øv dig på at fokusere på vejtrækningen og afspændingen i kroppen, mens veerne langsomt intensiveres. Du skal ned på hælene, blive tung i kroppen og slappe af i balder og lår.

Som partner kan din opgave være at give massage, støtte hendes krop og understøtte vearbejdet ved at skabe en tryg og afslappende atmosfære. Når veen topper, er det ikke lige tidspunkt at spørge om nummeret til fødegangen, eller hvor bilnøglerne ligger. Føl dig frem og tilpas dig hendes dynamik. Pak tasken til hospitalet og tag en lur, du har også brug for hvile.

Er du i tvivl om du har veer?

Så længe du er i tvivl om, hvorvidt du har rigtige veer, er det for tidligt at ringe til fødegangen. Det er ikke nødvendigt at tage tid på veerne, før de har været regelmæssige et stykke tid. En tommelfingerregel siger, at det er tid til at kontakte fødegangen, når du som førstegangsfødende gennem den sidste time har haft regelmæssige veer med 4-fem minutters interval og af mindst et minuts varighed. Antal minutter måles fra vestart til næste vestart.

Flergangsfødende

For flergangsfødende gælder det, at veerne skal være regelmæssige og smertefulde med ca. 7- min. interval, med mindre du har født meget hurtigt sidste gang og dermed måske skal kontakte fødegangen tidligere i forløbet.

Kan jeg selv gøre noget for at sætte gang i en fødsel?

Det er helt normalt at blive utålmodig når man nærmer sig termin. Hvad gør man så? Kan man selv sætte sin fødsel i gang?

Der findes hundredevis af mere eller mindre gode forslag til ting du kan prøve, hvis du sætte gang i din fødsel. En del af rådene omhandler indtag af bestemte fødevarer. Fx dadler og hindbærbladte. Andre anbefaler sex.

Modningsakupunktur

Hos moderliv anbefaler vi modningsakupunktur. Det gør vi fordi, vi fordi akupunkturen har en række fordele. Modningsakupunktur kan forkorte fødselsforløbet, mindske risikoen for graviditets- og fødselskomplikationer og øge din chance for, at fødslen vil gå i gang af sig selv til tiden.

Modningsakupunktur opstartes fra graviditeten er 37+0 og man vælger ofte at lave 1-2 behandlinger om ugen frem mod termin.

Læs mere om modningsakupunktur her.

Hindeløsning

En anden ret effektiv behandling vi tilbyder hos Moderliv er hindeløsning. Når du når din terminsdag og måske går nogle dage over, kan vi tilbyde dig en hindeløsning for at sætte skub i fødslen. En hindeløsning foretages ved at jordemoderen mærker på dig indvendigt i skeden. Hvis din livmodermund er lidt åben, kan hun med to fingre løsne fosterhinderne fra livmodervæggen omkring livmodermundens indre åbning. Det er ikke et smertefrit indgreb, men når tålmodigheden bliver sat på prøve, er de fleste kvinder villige til at give det en chance. Hindeløsning kan have tre konsekvenser:

• Ingen effekt
• Irriterende plukkeveer
• Veer

Indgrebet har bedst effekt hos flergangsfødende. Det kan efterfølgende give lidt pletblødning, da små blodkar kan briste i livmodermunden og skeden.

Book tid til hindeløsning her.

Klar til fødsel

Uanset om du vælger at vente tålmodigt, eller om du beslutter at hjælpe din krop blidt på vej, så anbefaler vi at du booker tid til Klar til fødsel . Her vil du sammen med en af vores jordemødre få styr på de sidste detaljer op til din fødsel, gennemgå dine fysiske og mentale parathed, samt dine ønsker og forventninger til den forestående fødsel.

Læs om Klar til fødsel her.

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark giver de et tilskud på 50% af udgiften til hindeløsning og Klar til fødsel.