Når du står med en nyfødt i armene er der mange nye ting, som du skal sætte dig ind i. Ting, du aldrig tidligere har interesseret dig for eller beskæftiget dig med, fylder nu meget i din hverdag. Du vil opleve, at nogle ting giver sig selv, mens andre ting vil gøre dig usikker. Det er helt normalt og ikke spor underligt, hvis du har svært ved at huske alle de nye ting, som du med ét skal forholde dig til. Når du pludselig bliver i tvivl om noget af alt det nye, skal du derfor bare spørge nogen til råds. Du kan, hvis du opholder dig på en barselsgang de første dage efter fødslen, spørge personalet til råds, og efter hjemkomsten fra hospitalet kan du i forbindelse med sundhedsplejerskebesøgene få besvaret dine spørgsmål.

Husk. Der findes ingen dumme spørgsmål! Vi har alle været nye til noget før.

Nyfødt – babys trivsel

Når du skal vurdere, om dit nyfødte barn trives, er der en række ting, som du skal holde øje med.

Mad og afføring

Dit barn skal spise minimum otte gange i døgnet, have våde bleer flere gange dagligt og afføring dagligt den første uges tid. I den første måned bør børn have afføring dagligt, men herefter behøver børn, der kun ernæres ved amning, ikke have afføring hver dag. Børn, der ernæres med modermælkserstatning, bør forsat have afføring dagligt efter den første måned.

Afføringen vil de første par dage være sort, men vil som dit barn får mælk fra dig ændre farve gradvist til en gullig farve.

Gulsot

Du skal reagere, hvis dit barn virker sløvt, fx ikke vågner selv til måltiderne, og hvis du synes, at dit barn er blevet gul i huden. Det er nemlig tilsammen tegn på, at de barn måske er ved at udvikle gulsot. Gulsot er en forholdsvis hyppigt forekommende tilstand hos nyfødte og behandles med mad og lysbehandling.

Navle

Dit barns navlestump vil falde af inden for fire til ti dage, og med den forsvinder også den lille elastik eller klemme, som jordemoderen efter fødslen satte på. Den vil tørre ind og selv falde af.
Du skal sørge for at holde navlen tør og ren. Tør gerne af omkring navlen og sørg for at den kan få luft og ikke generes af en for stram ble.
Hvis du oplever, at huden omkring navlen er rød, eller hvis det væsker og der samles puds omkring navlestumpen, er der en risiko for, at der er ved at gå betændelse i den. Kontakt lægen eller det hospital, hvor du har født.

Bad

Der er, ifølge sundhedsstyrelsen, ingen præcise regler for, hvornår du kan give dit nyfødte barn et rigtigt bad. Når du mener, at dit barn trænger til det, og du selv er klar til det, giver du dit barn sit første bad.
Helt fra starten vaskes numsen mange gange dagligt i forbindelse med bleskift. Sørg for at vaske alt afføring væk. Specielt ved pigerne skal man være ekstra omhyggelig og nænsom for ikke at overse noget.

Det kan være en god ide hver dag at vaske barnet i ansigtet med kogt, afkølet vand.

Fosterfedt

Hvis der rundt om på kroppen sidder blod eller andet fra fødslen, kan du nemt fjerne dette med en våd klud. Mange nyfødte har en del fosterfedt på kroppen – særligt i lysken, i armhulerne og andre folder. Du må gerne fjerne fosterfedtet. Hvis der er meget, så tag det lidt af gangen. Hvis det sidder for længe, kan det genere huden og komme til at lugte rigtig grimt, når fedtet bliver harskt.

Det første bad

Når I er vel hjemme og har mod på det, kan du give barnet sit første karbad. Vandet skal have samme temperatur som barnet – det vil sige omkring 37.5 grader. Du kan enten måle dette med et badetermometer eller forsøge at mærke efter med albuen, om det har kropstemperatur. I den første tid behøver du ikke bruge sæbe i vandet. Hvis du synes ,at jeres barn har meget tør hud, kan du eventuelt tilsætte en lille smule badeolie til vandet. Køb gerne en badeolie fri for kemi og parfume.

Man kan enten købe en badestol som barnet kan ligge i, mens I bader, eller du kan lade barnet hvile over din arm under badningen. Lad barnets hoved hvile på din underarm, mens du holder fast øverst på den af barnets arme, der er længst fra dig. Uanset om du bruger en badestol eller selv støtter barnet, er det vigtigt, at du holder godt fast på barnet.

Sørg for at varme rummet godt op inden og have håndklæder klar lige ved hånden.

I starten skal badet ikke vare for længe, og du kan forvente, at dit barn bagefter vil være træt. Det er forskelligt fra barn til barn, hvordan badet opleves. Nogle børn nyder det, mens andre græder de første mange gange.

D-vitamin

Når dit barn bliver 14 dage gammel og frem til to års fødselsdagen, anbefales det, at du giver barnet et D-vitamin tilskud dagligt. D-vitamin styrker dit barns knogler. D-vitamin til babyer og småbørn gives i dråbeform. D-vitamin kan købes på apoteket, hos Matas og i helsekostforretninger.

Lægeundersøgelse af den nyfødte

Den første gang, dit barn tilbydes et tjek hos egen lægen, er, når det er fem uger gammelt. Lægen vil måle og veje barnet, samt høre til barnets generelle trivsel. Vaccinationsprogramet, der er et tilbud til alle børn i Danmark, præsenterer lægen dig også for ved dette besøg. Du skal selv bestille tid til denne undersøgelse hos din egen læge.

Sundhedsplejerske

Når I forlader hospitalet vil personalet informere sundhedsplejersken.
Sundhedsplejersken får at vide, hvornår, hvor og hvordan du har født. Vægt og længde på barnet samt eventuelt besked om ammestart og andre vigtige informationer sendes også til sundhedsplejersken, så hun kan vurdere, hvor hurtigt hun skal aflægge dig et besøg. Sundhedsplejersken kontakter herefter jer telefonisk, og I kan forvente, at hun aflægger første besøg hos jer indenfor den første uge efter fødslen.
I de første par måneder følges dit barn af sundhedsplejersken. Hvor mange besøg, I tildeles, afhænger af sundhedsplejerskens vurdering af dit barns trivsel, og af hvor i landet du bor.

Vægt

Det er normalt, at nyfødte børn når at tabe sig op til 10% af deres fødselsvægt – gennemsnitsvægttabet for nyfødte er 7%,  før mælken løber til, og de begynder at tage på igen. En tommelfingerregel siger, at dit barn skal være tilbage på fødselsvægten på sin 10. levedag.
Vægten er en væsentlig indikatorer for dit barns trivsel. Sundhedsplejerske vil hver gang, hun besøger jer, veje dit barn. Man kan ikke sige noget generelt om, hvor meget dit barn skal veje hvornår. Det afhænger nemlig naturligvis af fødselsvægten. Det væsentligste er, at dit barn følger sin egen vækstkurve. Spædbørn bør i starten tage gennemsnitligt 25-30 g på om dagen.

Gylp

Nogle børn gylper næsten aldrig, og andre gylper efter hvert måltid. Gylp er modermælk eller modermælkserstatning, som barnet “kaster op” umiddelbart eller ikke længe efter et måltid. Det kan være en god ide at sørge for at bøvse dit barn af efter hvert måltid, da du dermed mindsker risikoen for, at dit barn senere gylper. Når du skal hjælpe dit barn med at få bøvset, efter amningen er overstået, skal du sørge for at holde dit barn lodret op for at give luften mulighed for at komme op og ud. Det nemmeste er, hvis du holder dit barn op, så det hænger lidt op over skulderen. Nogle børn sluger meget luft, når de spiser og vil have behov for bøvsepauser i løbet af måltidet. Prøv dig frem.

Søvn

Spædbørn sover rigtig meget. Gennemsnitligt 16 timer i døgnet de første par måneder. Vågenperioderne skal således nydes, for det meste af tiden går med at amme og pusle. Det er ikke unormalt, hvis dit barn kun lige vågner op for at spise og derefter falder i søvn igen.
Som dit barn bliver ældre, bliver vågenperioderne længere, og dit barn vil sandsynligvis begynde at sove på bestemte tidspunkter på dagen. Det giver mere struktur på hverdagen, når du ved, hvornår du kan forvente, at dit barn sover.

Når dit barn skal sove, er det vigtigt, at du lægger barnet på ryggen. Rummet må ikke være for varmt, og der må ikke være røget i rummet tidligere. Du skal følge disse anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen for at forebygge vuggedød. Hvis du vælger at lade barnet sove i jeres seng, er det vigtigt, at barnet ligger med rigtig god plads omkring sig og under sin egen dyne.

Anbefalingerne for forebyggelse af vuggedød:

• Barnet skal sove på ryggen
• Barnet skal sove i et røgfrit rum
• Barnet skal sove i et ikke for varmt rum
• Barnet har bedst af at sove i sin egen seng, men i samme rum som forældrene
• Hvis barnet lægges til at sove i forældrenes seng, bør barnet placeres sikkert yderst med god plads omkring sig

Nyfødt – reflekser

Dit nyfødte barn er født med en række reflekser. Blandt dem er søgerefleksen, sutterefleksen og mororefleksen.
Søgerefleksen er sammen med sutterefleksen den refleks, der sikrer, at dit barn får noget at spise. Søgerefleksen bevirker, at dit barn, når det føler sult, vil søge brystvorten. Barnet vil åbne munden og søge efter noget at sutte på. Når dit barn finder brystvorten – eller fx en finger – at sutte på, er det sutterefleksen, der gør, at dit barn vil svøbe brystvorte eller fingeren med tungen og begynde at sutte.

Søgerefleksen bevares omkring tre måneder, mens sutterefleksen først forsvinder, når dit barn ikke længere ammes elles gives flaske. De første par dage er barnets søgerefleks dog ikke styret af sult, men i stedet udtryk for suttebehov og instinkt.

Mororefleksen er en faldrefleks. Oftest vil du opleve mororefleksen, når dit barn har sovet lidt tid. Pludselig giver barnet et ordentligt spjæt. Det sker typisk, når barnet bevæger sig mellem forskellige søvnfaser. Det kan sammenlignes meget godt med det, vi voksne kan opleve, når vi er ved at falde i søvn og pludselig oplever et ryk i kroppen.

Hud og negle

De fleste spædbørn fødes med meget lange negle. I starten anbefales det, at du ikke klipper dem, men i stedet forsøger at nulre dem kortere ved at tage fat i de trevlede ender.
Hvis dit barn har tør hud, kan du tilsætte lidt ikke parfumeret olie til badevandet. Du behøver ikke smøre dit barn ind i cremer. Hvis barnet enkelte steder på kroppen har meget tør hud, kan du smørre lidt creme eller olie på det udsatte område.

Husk at dit barns hud er helt ny og sart, og næsten alle former for cremer, sæber og olier, du kan købe, indeholder parfume, tilsætningsstoffer eller konserveringsmidler. Læs grundigt på indholdslisten og vælg primært produkter uden for mange tilsætningsstoffer.
I barnets hårbund samles ofte arp. Du kan forebygge og behandle arp ved blidt at rede barnets hovedbund med en tættekam.