Amning

Hvis du kan amme, er det den mest optimale form for ernæring til dit nyfødte barn. Men hermed ikke sagt, at det ikke til tider kan være en udfordrende affære.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet udelukkende får modermælk i de første seks måneder og derefter ammes delvist, indtil det er 12 måneder – og gerne længere. Undersøgelser viser, at amning nedsætter risikoen for infektionssygdomme og allergi samt kroniske sygdomme som fx diabetes. Der er ligeledes fordele for moderen i forbindelse med amning. Livmoderen trækker sig hurtigere sammen efter fødslen ved hjælp af efterveer, som udløses af barnets sutten. Desuden mener man, at risikoen for brystkræft og type 2 diabetes nedsættes betydeligt.

Råmælk, overgangsmælk og blivende mælk

Allerede fra 16. gravidtetsuge gør kroppen sig klar til fødslen og producerer råmælk. Mælken er rig på kulhydrater, protein og antistoffer. Desuden er mælken skånsom mod det nyfødte barns umodne fordøjelsessystem.
Den mælk, dit barn får i de første par dage efter fødslen, er råmælk – også kaldet colostrum. Råmælken er gul og tyktflydende. I takt med at mælken er ved at løbe til, ændrer mælkens sammensætning sig. Du vil som afløsning for råmælken få det, der kaldes for overgangsmælk, for til sidst, når din mælk rigtigt er løbet til, at få den blivende modermælk, der er mere tyndtflydende og hvid, men har den helt rigtige sammensætning for dit barn.
Modermælk indeholder en sammensætning af næringsstoffer, som passer præcist til jeres barn, og den produceres i de mængder og forhold, som barnet kræver. Desuden er sammensætningen af mælken tilpasset barnets sarte fordøjelsessystem, og mælken ændrer sig i takt med barnets behov.
Alt, hvad du indtager, kommer videre til barnet via modermælken. Der er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad du spiser og drikker, mens du ammer. Især i forhold til medicin, koffein og alkohol/tobak.
Man har opdaget, at en række uønskede stoffer fra miljøgifte ophobes i brystvævet og dermed kan gives videre til barnet. Alligevel vejer fordelene ved amning tungest i debatten om, hvorvidt amning er at foretrække eller ej.

Kroppen er fra fødslen gearet til at producere mælk og fysiologisk indstillet på amning. Som kommende mor består din forberedelse i at opsøge viden om amning og snakke med din partner om jeres forventninger. Lysten og tilliden til, at din krop producerer den mælk, der er behov for, er vigtig.
Hvis du i forvejen har erfaringer med at amme, er det en god idé at snakke forløbet igennem sammen og med din jordemoder. Hvad virkede, og hvad var en udfordring?

Sutteteknik

Det nyfødte barn er født med sutterefleks, og det vil allerede hurtigt efter fødslen begynde at søge brystet. Det er vigtigt at forsøge amning allerede på fødestuen, da barnet herved får den første smag på de “gyldne dråber”, råmælken.

Det er vigtigt, at barnet sutter rigtigt på brystet for at undgå smerte og sår. Og for at sikre den korrekte stimulering af brystet. Barnet viser, hvornår det er klar til at sutte ved at søge efter brystet, åbne munden, slikke med tungen og putte fingre i munden. Søge- og sutterefleksen er medfødt og stimuleres ved at lægge barnet hud mod hud på brystet. Barnet vil herefter åbne munden, søge og gribe om vorten og det brune område. Det er vigtigt, at barnet ligger med sin mave mod din og med næsen ud for din vorte.

Barnets hoved skal være let bagoverbøjet, som når vi lægger nakken tilbage for at drikke af et glas. Hermed kommer barnets næse også fri af dit bryst. Støt barnets krop og træk barnet let ind til dig. Barnets læber skal svøbe om vorten, og læberne være krænget ud som på en trompet. Barnet bruger tungen under vorten til at malke brystet med og holder små kunstpauser i sutteriet. Hvis barnet går i stå, kan man gnide let i barnets håndflade eller nulre tæerne.

Ammestilling

Det er en fordel at veksle mellem ammestillinger, fordi barnet bedst tømmer brystet, der hvor dets hage er. Det vil sige, at man ved at skifte ammestilling kan få en bedre tømning af brystet i områder, hvor der til tider kan samle sig mælk i såkaldte mælkeknuder. Desuden er det en fordel at kende til liggende amning i forbindelse med natamning.

Nedløbsrefleks

At sutte mælk ud af brystet kræver både en god sutteteknik og en aktiv nedløbsrefleks. Når barnet begynder at sutte, aktiveres to hormoner hos moderen: prolaktin som er mælkedannende, og oxytocin som sørger for, at mælken løber til kirtlerne. Det kaldes nedløbsrefleksen og mærkes som en prikkende, stikkende fornemmelse i brystet et par minutter efter, at barnet er begyndt at sutte. Hvis du er stresset, anspændt eller nervøs, kan det forsinke refleksen.

Brystspænding – når mælken løber til

Det er meget forskelligt, hvornår modermælken løber til, men ofte omkring andet og tredie døgn efter fødslen. Mange kvinder får i disse overgangsperioder spændte og tunge bryster, som barnet pludselig kan have meget svært ved at få fat om. Det kan hjælpe at malke lidt ud med hånden, inden du lægger barnet til, eller forberede dig inden amningen med massage og varme på brystet. Det er ikke unormalt at have let feber og utilpashed i døgnet, hvor brystspændingen topper. Læg barnet til ofte for at lette spændingen og tag eventuelt et varmt brusebad.

Ømme brystvorter

Som tommelfingerregel skal det ikke gøre ondt at amme. Men lad os skynde os at slå fast, at opstarten (etableringen) godt kan mærkes og til tider være forbundet med smerte. Sår forbygges ved en god sutteteknik, lufttørring efter amning og kogtvandsklude.

Kostråd når du ammer

Når du ammer, skal du spise efter din egen naturlige sult og tørst. Du må spise det samme, som da du var gravid – sundt og varieret.

Det tager omkring fire uger at etablere en amning. Denne periode kan være præget af søvnmangel, ømhed og frustration. Det er vigtigt at huske, at disse uger er meget anderledes end tiden bagefter. Vi kender alle de mødre, som jonglerer et ammende barn, mobiltelefon og en stor café latte på en og samme tid. Den tid kommer også til dig, men det tager tid at lære det samarbejde mellem dig og dit barn, som er grundlaget for en vellykket amning.

Udfordringer ved amning

At have fået en brystreducerende eller -forstørrende operation kan give udfordringer i forbindelse med amning afhængig af, hvor omfattende din operation er. Tal med din jordemoder og undersøg, om der er mulighed for at blive henvist til en ammekonsultation inden fødslen.
Fødselskomplikationer som stort blodtab, epiduralblokade og kejsersnit kan også give udfordringer ved amningen og forsinke mælkedannelsen. Spørg personalet om hjælp og vejledning under indlæggelsen på barselsgangen, så du er godt rustet til eventuelle udfordringer, når du kommer hjem.

Opdateret den 12. februar 2018