Moderliv

Book nu
  • Graviditetsscanninger
  • Jordemoderydelser
  • Fertilitet
  • Kurser og hold
  • Behandlinger
  • Søg
  • Webshop
  • Kontakt
  • Åbningstider
  • Info in English
  • Book nu
  • Graviditet
  • Fødsel
  • Barsel
  • Leksikon
  • Kønsscanning
  • 3D scanning
  • Tryghedsscanning
  • Fertilitet
  • Webshop

Fertilitet

Hos Moderliv tilbyder vi insemination med donorsæd, fertilitetstjek, rådgivende samtaler og fertilitetsscanninger. Vi kan i modsætning til de fleste andre klinikker følge dig hele vejen gennem inseminationsbehandlingen og videre i forløbet når graviditeten er en realitet.

Uforpligtende fertilitetsrådgivning

Indledende fertilitetsundersøgelse

Follikelscanning

Fertilitetsbehandling i udlandet

Inseminationspakke

Inseminationsbehandling

Hos moderliv er det muligt at blive gravid ved hjælp af insemination med donorsæd. Det kan både være med en donor, som du finder via en sædbank, eller det kan være med én person, du kender, som du gerne vil være gravid med.

Vi ved, at det kan være en stor beslutining, at lave et barn ved hjælp af fertilitetsbehandling og at der kan være mange overvejelser og følelser forbundet med det. Vi tager dig i hånden helt fra start og hjælper dig på vej. Fra den første indledende snak til du er gravid. Herefter kan vi følge dig i graviditeten med jordemoderkonsultationer,  tryghedsscanninger og fødselsforberedelse og meget mere, hvadenten du er solo-mor, regnbueforælder, eller i parforhold. Vi skræddersyr et forløb, der passer til lige netop dig og dine behov.

Du kan også benytte dig af vores øvrige tilbud, som fx follikelscanninger. Dette er også en mulighed for par, der blot gerne vil kende det optimale tidspunkt for befrugtning og dermed øge chancen for graviditet.

Vi står altid klar til at svare på alle slags spørgsmål om fertilitet, hvadenten du er single eller i parforhold, har “din egen” donor, er i et forløb et andet sted, eller har brug for en scanning eller et godt råd. Du er velkommen til at booke en rådgivende samtale.

Indledende fertilitetsundersøgelse

Ønsker du at blive gravid ved hjælp af insemination med donorsæd, starter vi altid med en samtale med dig om din situation og lægger her en plan for dit forløb. Du kan stille alle de spørgsmål du måtte have og vi tager altid udgangspunkt i din specifikke situation, så vi kan planlægge et fertilitetsforløb og guide dig i processen. Du vil også blive scannet, så vi kan vurdere din situation bedst muligt.

Hvad vil det sige..?

Inseminationsbehandling er den mest naturlige form for fertilitetsbehandling. Det foregår ved, at man fører et kateter med sæd ind i kvindens livmoder omkring ægløsningstidspunktet og inseminerer sædcellerne helt ind i livmoderen så muligheden for graviditet er størst. Herfra skal de svømme gennem æggelederne og frem til ægget og befrugte det. Det befrugtede æg skal herefter vandre ned i livmoderen og sætte sig fast – og på den måde kan man blive gravid. 

Chancen for at blive gravid ved insemination er større end ved samleje. Sansynligheden er 10-20% procent for hvert inseminationsforsøg. Det er timingen af befrugtningstidspunktet og dét, at sædcellerne kommer helt ind i livmoderen, der gør, at chancen for graviditet øges i forhold til chancen ved samleje.

Om brug af donor

Hos Moderliv kan vi scanne og rådgive alle, men vi inseminerer kun kvinder, der benytter sig af donorsæd.

Det kan både være sæd fra kendt eller ukendt donor. En kendt donor kan fx være en god ven eller en anden du kender. Vi anbefaler at donoren først udredes via en sædbank, da I så er bedst sikret i forhold til det barn i sætter i verden. Sæden bliver frosset ned og tøes op igen ved inseminationstidspunktet. 

Vælger du en ukendt donor kan du vælge en fra en sædbank. Vi arbejder sammen med European Sperm Bank, men du kan vælge frit en anden sædbank, hvis du ønsker det. Her er der mulighed for at vælge enten en anonym donor eller en ikke-anonym – også kaldet kontaktbar eller åben donor. En anonym donor kan aldrig få oplysninger om det barn der er født, eller omvendt. En ikke-anonym donor, kan kontaktes når barnet fylder 18 år og han/hun har mulighed for at få mere at vide om donors identitet. 

Uanset om du vælger anonym eller åben donor, får du altid det der kaldes basisoplysninger på donoren: hudfarve, øjenfarve, hårfarve, højde og vægt. Jo flere oplysninger du ønsker om donoren, jo mere koster det. Det er helt op til dig.

Moderliv / Fertilitet
Moderliv - Jordemoderklinik og graviditetsscanning

Åbningstider

Mandag:08:30 - 20:00
Tirsdag:08:30 - 20:00
Onsdag:08:30 - 20:00
Torsdag:08:30 - 20:00
Fredag:08:30 - 16:00
Lørdag:09:00 - 16:00
Søndag:09:00 - 16:00

Kontakt os

Moderliv ApS
Hauser Plads 32, 1. sal
1127 København K

Vis på kort

Tlf.: +45 88 63 88 38
E-mail: kontakt@moderliv.dk

Læs mere

  • Graviditet
  • Fødsel
  • Barsel
  • Leksikon
  • Kønsscanning
  • 3D scanning
  • Tryghedsscanning
  • Fertilitet
  • Webshop

Følg os

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

  • Facebook
  • Instagram

© Moderliv 2022

  • Book nu
  • Om os
  • Privatlivspolitik og betingelser
  • Cookies

Søg på moderliv